Yi-stavelsen xix

Det skriver Nuosu-stavelsen xix i Liangshan-standarden.

I den standardiserede transskription med latinske bogstaver står det første x for en konsonant tæt på dansk sj, i er vokalen, og det sidste x markerer den sekundært høje tone. En skrifttype kan tegne tonemærket som en lille omvendt breve, men Yi-stavelsen er stadig ét tegn.

ꑞ bidrager med en stavelse i et Yi-ord eller en frase; de omgivende stavelser giver ordet betydning. Alene har tegnet ikke en fast oversættelse.

Hvorfor blev Yi-skriften standardiseret?

Liangshan-standarden gav Nuosu et ensartet moderne skriftsystem.

Yi-skriften har ældre regionale traditioner. Beretninger om skrift på bronze og sten fra den vestlige Han-periode er usikre. En specialiseret historiebeskrivelse udpeger en bronzeklokke fra 1485 som det ældste daterede monument, der stadig findes; udaterede manuskripter kan være ældre.

Traditionelle Yi-tekster blev brugt af ritualspecialister og viderebragte religiøs, magisk, medicinsk, genealogisk og fælles viden. Liangshan-standarden blev udarbejdet i 1974 og officielt bekendtgjort i 1980 for at støtte læsefærdighed og erstatte lokalt uens stavemåder med et moderne system.

Er dette den traditionelle Yi-skrift?

Den hører til én regional standard, ikke alle Yi-traditioner.

Der findes flere Yi-skrifttraditioner i Sichuan, Yunnan, Guizhou og Guangxi. Tegn, læsninger, betydninger og skriveretninger kan variere, selv når nogle former har historiske forbindelser. ꑞ hører til den standardiserede Liangshan/Nuosu-ortografi, ikke alle ældre eller regionale former.

Det moderne Yi-radikalregister følger en sorteringsmetode fra Han-tegn, som bruges til at skrive kinesisk. Det grupperer former efter synlige dele, så de er lettere at slå op; radikalerne er søgehjælp og ikke betydningsdele i ꑞ.