Braillemønster med prikkerne 2345

I engelsk braille er ⠞ bogstavet t. I engelsk braille med forkortelser kan cellen også indgå i en forkortelse, så de omkringliggende celler påvirker læsningen.

Braille udviklede sig gennem tilpasninger af tidligere idéer. Der blev fremstillet prægede bøger til blinde læsere i Paris allerede i 1786. I 1821 præsenterede den franske officer Charles Barbier en taktil kode med 12 prikker, der byggede på militær kommunikation, på en skole for blinde børn. Louis Braille, elev på skolen, omformede idéen med de hævede prikker til et kompakt system med seks prikker. Han udviklede det fra 1824 og udgav det i 1829.

Hvorfor kan det samme braillemønster læses forskelligt?

Braillekoder tildeler prikmønstre forskellig betydning efter sprog og sammenhæng. Unicode registrerer mønsteret, ikke ét universelt bogstav; braillekoden afgør, om det står for et bogstav, en forkortelse eller et kort ord.

På en skærm er ⠞ et visuelt tegn, ikke taktilt output i sig selv. For at læse det med fingrene kræves præget output eller en opdaterbar brailleskærm, en enhed med stifter, der hæves og sænkes under fingrene. Softwaren skal også bruge den tilsigtede braillekode.