Punktskrift: punkt 2 og 6

Man følger reglerne for den punktskrift, teksten bruger.

En celle med seks punkter har to kolonner med tre positioner i hver. Fra oven og ned står punkt 1, 2 og 3 til venstre og punkt 4, 5 og 6 til højre. I ⠢ er kun position 2 og 6 hævet. »26« angiver disse positioner, ikke tallet seksogtyve.

Punktskrift bruges til mange sprog, som har forskellige regler for mønstrenes betydning. Opslagsværket World Braille Usage fra 2013 angiver ⠢ som spørgsmålstegn i japansk, portugisisk, rumænsk og russisk punktskrift. Unicode registrerer punktmønstret, ikke en bestemt læsning.

I et billede bygget af rækker af punktskrifttegn kan de to punkter blot være en del af billedet frem for læsbar punktskrift.

Hvorfor bruger punktskrift seks punkter?

Seks punkter danner en celle, der kan læses med én fingerspids.

Louis Braille udviklede sit system efter at have mødt Charles Barbiers tolvpunktskrift på sin skole for blinde elever i Paris i 1821. Han reducerede cellen til seks punkter; systemet, han udgav i 1829, omfattede ord og musik.

Placeringen er lige så vigtig som antallet af punkter: flyttes ét punkt, bliver mønstret et andet. På papir eller på et elektronisk punktdisplay er punkterne fysisk hævede, så læseren kan mærke dem.