Punktskriftscelle med punkt 5

Som regel et fortegn, der ændrer den næste celle. En punktskriftscelle har seks pladser i to kolonner: 1-2-3 til venstre, 4-5-6 til højre, oppefra og ned. ⠐ hæver kun punkt 5. Unicode gemmer formen; hver punktskriftskode bestemmer betydningen, så en enkelt celle kan ikke læses uden at kende koden.

I Unified English Braille danner punkt 5 foran et bogstav et helt ord: ⠐⠙ er ”day” (”dag”), ⠐⠓ ”here” (”her”), ⠐⠍ ”mother” (”mor”), ⠐⠞ ”time” (”tid”). Forkortelserne sparer plads på det tykke papir. Punktskrift til andre sprog giver punkt 5 andre opgaver.

Skrift med hævede prikker begyndte med Charles Barbier, der foreslog den i 1815. Hans tolvpunktssystem blev afprøvet i 1821 på skolen i Paris, hvor Louis Braille gik, og Braille udgav sit sekspunktssystem i 1829.

Hvorfor dukker ⠐ op i opslag og brugernavne?

Mest som en enkelt prik i tekstbilleder. Unicode-blokken med punktskriftsmønstre rummer alle 256 kombinationer af otte prikker, og mange bruger den som et fint prikgitter til at tegne ansigter, logoer og memes i kommentarer, chats og bioer. ⠐ sætter én prik lige til højre for midten.

På skærmen er det flade billeder, ikke prikker man kan mærke. Skærmlæsere kan læse hver celle op som et prikmønster, så en stor punktskriftstegning bliver til lang støj for blinde.