Kombinerende venstrevinkel under

Det markerer svag artikulation i extIPA-transskription. Tegnet beskriver, hvordan en talelyd dannes; den præcise betegnelse afhænger af transskriptionssystemet.

Det udvidede internationale fonetiske alfabet (extIPA) supplerer det internationale fonetiske alfabet, så tale kan transskriberes i detaljer, også tale med forstyrrelser. Tegnene var under udvikling senest i 1989, og Den Internationale Forening for Klinisk Fonetisk og Lingvistik vedtog tabellen i 1994.

PHOIBLE 2.0, en database med sprogs lydinventarer, bruger tegnet for lenis i sprog, der skelner mellem stærkere (fortis), umarkerede og svagere (lenis) konsonanter. Denne modsætning handler ikke kun om forskellen mellem stemte og ustemte lyde.

Hvordan placerer jeg ͉ efter et grundbogstav?

Sæt det efter det bogstav, det ændrer. Det er et kombinerende tegn og kræver derfor et grundbogstav, som i v͉.

Det kan sættes sammen med et tegn for artikulationssted: I t̪͉ viser det lille tegn under t, at tungen rører tænderne; i t̺͉ dannes lyden med tungespidsen. I begge tilfælde tilføjer ͉ svag artikulation. Et nedadgående bogstav eller et andet tegn under bogstavet kan gøre pladsen trang; skrifttyper placerer tegnene forskelligt.