Kileskrifttegnet IM

Sammenhængen afgør, hvilken betydning 𒅎 har.

Kileskrifttegnet IM kan betegne ler eller en tavle og optræder også i sumeriske ord for vind. IM er en faglig tegnbetegnelse, ikke en fast udtale; sproget og nabotegnene afgør betydningen i teksten.

Kileskriften udviklede sig i Uruks administrative optegnelser i slutningen af det fjerde årtusinde f.Kr. og blev senere også brugt til litteratur, ritualer, love og lærdom. Tegnet optræder i en sumerisk besværgelse fra den tidligdynastiske periode IIIa, hvor IM/tum₉ betegner syd- og nordvind. Betydningerne ler og tavle er belagt fra den tidligdynastiske periode IIIb til den hellenistiske periode; den lange brug giver ikke tegnet én tidløs oversættelse.

Hvorfor ser 𒅎 forskelligt ud?

Kileskrifttegn ændrede form efter tid, region og skriveflade.

Unicodes vejledning om kileskrift fra 2023 beskriver det kodede tegn som et abstrakt tegn, ikke som et billede af en bestemt tavle. Formen kan variere efter tid, region, skriveflade og kursiv eller monumental stil; derfor kan forskellige skrifttyper vise forskellige gyldige former.

Oldtidens skrivere trak også grænserne mellem tegn forskelligt: I Fara var IM og NI₂ adskilte tegn, mens Abu Salabikh i vid udstrækning havde opgivet skellet. Det er en historisk ændring i tegnbrugen, ikke en grund til at læse alle lignende former som IM.