Kileskriftstegn IN

Sproget og den omgivende tekst afgør læsningen.

På sumerisk, et sprog fra det gamle Mesopotamien, kan tegnet skrive et ord for “overgreb” eller “fornærmelse”, en afgrænset “sektor” eller en alternativ stavemåde af in-nu, “halm, avner” (tørre kornskaller). Ordet for overgreb er belagt fra gammelakkadisk tid, og ordet for sektor fra gammelbabylonisk tid. På akkadisk, et andet sprog fra det gamle Mesopotamien, kan tegnets lydværdi, skrevet med latinske bogstaver som in, skrive en præposition, der betyder “i, på, til”. I akademisk notation er IN med store bogstaver tegnets navn; in med små bogstaver angiver en læsning valgt til en bestemt tekst.

Hvorfor har 𒅔 flere læsninger?

Kileskrifttegn kunne stå for ord eller skrive dem med lyd.

Skriften opstod i Uruk mod slutningen af det fjerde årtusinde f.Kr. som en holdbar måde at registrere varer, mængder og leverancer på. De tidlige lertavler var især regnskaber; senere blev kileskrift brugt til økonomiske, religiøse, politiske, litterære og lærde tekster.

Skrivere tilpassede kileskrift til sprog som akkadisk og hittitisk ud over sumerisk. Et tegn kunne stå for et helt ord eller bidrage med en lyd til stavningen og derfor have flere læsninger. Den velkendte digitale form er en referenceform: kileaftrykkene varierer efter tid, region, tavlens materiale og skriveren.

Sendte nogen 𒅔 som en fornærmelse?

Står tegnet alene, så læs det som tvetydigt, ikke som en fornærmelse.

Betydningen overgreb eller fornærmelse er et sumerisk ord, som tegnet kan skrive, ikke et universelt budskab. Tegnet alene viser hverken hvilket sprog eller hvilket ord der menes. Spørg efter kilden eller udtrykket, før du fortolker det.