Kileskrifttegnet UB

Det har ikke én fast oversættelse; en sumerisk tekst gengiver ub som “hjørne”.

Kileskrifttegn kan stå for hele ord eller talte stavelser, og deres værdier varierer efter sprog og periode. I en gammelbabylonisk bøn til Rim-Sin gengives translitterationen ub med betydningen “hjørne”. Den forklaring gælder den linje og oversætter ikke automatisk alle forekomster af 𒌒.

Hvor kommer UB-tegnet fra?

Den ældste kendte brug findes i administrative optegnelser fra sen Uruk.

Det fulde kileskriftsystem er først belagt i Uruk IV (ca. 3500–3200 f.Kr.), da voksende byer havde brug for at registrere varer, mængder og embeder. En UKKIN-liste fra sen Uruk har UB blandt posterne for embeder. Det er en tidlig belagt brug, ikke en fortælling om opfindelsen: tegnet indgår i et skriftsystem under forandring.

UB forekommer senere i kolofoner fra Jemdet Nasr, noter i slutningen af lertavler. Her kan UB AB betyde “UB’s helligdom”. Et andet forslag forbinder tidligt UB med stednavnet UB-me, som undertiden identificeres med byen Umma, men den forbindelse er omstridt. Det er foreslåede læsninger, ikke betydninger, man kan udlede af tegnet alene.

Hvordan bør jeg bruge 𒌒 i moderne tekst?

Kildens sammenhæng afgør læsningen.

Når du læser en lertavle, skal du se på sprog, periode og nabotegn for at afgøre, om 𒌒 står for et ord, en stavelse, en embede-post eller en del af et stednavn. Alene peger tegnet på kileskrift, men fastslår ikke betydningen “hjørne”.

Det kodede tegn identificerer et tegn, ikke håndskriften på en bestemt lertavle. Unicodes tabeller viser repræsentative former fra forskellige perioder; skrifttyper, der er udformet til forskellige historiske perioder, kan derfor tegne 𒌒 forskelligt. Det digitale tegn behøver ikke ligne et foto af en bestemt tavle.