Lav Duployan-affixlinje

Det står for en tilbagevendende orddel i et Duployan-stenografisystem.

Duployan er stenografi, et system til hurtig skrivning med tegn. Den franske præst Émile Duployé udviklede det og udgav det i 1860. Tegnene forkorter tilbagevendende dele af ord, som præfikser i begyndelsen og suffikser i slutningen. Det lave affix har forskellige værdier i forskellige tilpasninger: Fransk Duployan bruger det for -isme, mens Pernins engelske stenografi bruger det for mis-.

LeJeune tilpassede Duployan til chinook-sprogene i det indre British Columbia. Nyhedsbrevet på chinook Kamloops Wawa udkom i perioden 1891–1923. I chinook-tilpasningen bruges affixtegn ikke, så de franske og Pernin-baserede læsninger gælder ikke dér.

Hvorfor ser Duployans lave affixlinje anderledes ud i tekst?

Det lave tegn står ved siden af basen og under nabobogstavet.

Lave affikser er afstandstegn: I modsætning til forbundne bogstaver står de ved siden af den skrevne basis og under det tilstødende bogstav uden at forbindes med det. Nabotegn og ligaturer (bogstaver tegnet som én form) påvirker placeringen; skrifttype og app ændrer også udseendet. Tegntabellens illustration er derfor et eksempel, ikke en fast form.

Et Basic Duployan-tastatur placerer almindelige tegn på let tilgængelige taster; et tastatur til en bestemt ortografi kan passe bedre til den variant. I Sloan-stenografi, en anden Duployan-tilpasning, kan en nulbredde-forbinder (ZWJ) — et usynligt tegn, der anmoder om en sammenføjet form — forbinde efterfølgende høje og lave affixtegn. Brug kun forbindelsen, når stavemåden kræver den.