Hangulstavelsen Beh

벻 er i sig selv en hangul-stavelsesblok, ikke et fast ord.

Den består af begyndelseskonsonanten ㅂ, vokalen ㅔ og slutkonsonanten ㅎ. På koreansk kaldes slutkonsonanten batchim: bogstavet nederst i stavelsesblokken. Unicode opdeler 벻 i de tilsvarende jamo, ᄇ + ᅦ + ᇂ; jamo er koreanske bogstaver, der sættes sammen til blokke.

Unicode-navnet “Beh” er sammensat af navnene på delene og er ikke en koreansk oversættelse. Skriv ㅂ, derefter ㅔ og så ㅎ i en koreansk indtastningsmetode for at få det præcise tegn; metoden samler dem til 벻.

Hvorfor blev hangul skabt?

Hangul gav koreansk sit eget skriftsystem, som var let at lære.

Den første omtale af Hunminjeongeum, hanguls oprindelige navn, står i kong Sejongs annaler, en krønike over hans regeringstid, i den tolvte månemåned i 1443. En forklarende bog om bogstavernes udformning og brug blev udgivet i 1446.

Før hangul tilpassede koreanske skrivere kinesiske tegn i systemer kaldet idu, gugyeol og hyangchal for at skrive eller fortolke koreansk tale. Skriften blev også kaldt jeongeum, eonmun og banjeol; efter Gabo-reformen i 1894 blev gukmun eller gukseo almindelige navne. “Hangeul” findes i kilder fra begyndelsen af 1910’erne og blev udbredt, efter at helligdagen fik navnet Hangeulnal i 1928.