Hangulstavelsen 칭

칭 har ingen fast betydning alene; det er én koreansk stavelse.

Den indgår som regel i længere ord. I 가칭하다 er 칭 en del af et udsagnsord, der betyder at give noget et foreløbigt navn; i 개칭하다 indgår den i et udsagnsord, der betyder at omdøbe. Stavelserne omkring den afgør, hvilket ord der menes.

Hangul blev skabt under kong Sejong i 1443; en forklarende bog med navnet Hunminjeongeum udkom i 1446. Koreanske skribenter havde også tilpasset kinesiske tegn i metoder som idu, hyangchal og gugyeol. De kunne være omstændelige, når koreansk tale og grammatik skulle skrives. Hangul gav sproget et alfabet, der var udviklet til formålet, og hvis bogstaver samles i stavelsesblokke. Senere bredte brugen sig fra bøger og breve til daglig og offentlig skrift.

Hvordan skriver jeg 칭?

Slå koreansk input til, og indtast ㅊ, ㅣ og derefter ㅇ.

En koreansk inputmetode-editor (IME) samler disse jamo – bogstaverne, der danner hangulstavelser – i én blok, mens du skriver. På standardlayoutet med to sæt indtaster de latinske taster C, L og D dem i den rækkefølge.

Skrifttyper kan ændre afstand og proportioner inde i blokken, men tegnet forbliver den samme hangultekststavelse.