Indisk siyaq-tal firs

Det står for firs.

I Sydasien var systemet kendt som raqm eller rakam, efter et arabisk ord for „regnskab“. Indisk siyaq findes i optegnelser med arabisk skrift, blandt andet i urdu- og persisksprogede sammenhænge. Det var almindeligt under mogulernes styre i 1600-tallet og forblev i brug til midten af 1900-tallet. Det bredere siyaq-system opstod sandsynligvis under de tidlige islamiske umayyader (omkring 656–751); de ældste bevarede siyaq-regnskaber fra Bagdad stammer fra 918–919. Systemet blev også brugt af osmanniske, safavidiske og usbekiske forvaltninger.

Siyaq-tegn stiliserer talnavne: Den indiske form bruger arabiske navne for mindre værdier og sydasiatiske ord for større. I modsætning til abjad, hvor bogstaver får talværdier, har siyaq egne taltegn. I en talfølge lægges værdierne sammen; tegnene løber fra højre mod venstre, normalt med den største værdi først. Bogholdere lærte denne forkortede notation; nogle regnskaber kombinerede den med indiske taltegn for at gøre forfalskning vanskeligere.