Tangut-komponent 147

Det er en strukturel del, ikke et selvstændigt ord. 𘢒 er en af de komponentformer, der bruges til at beskrive og indeksere større tangutideogrammer, altså skrevne tegn. “Komponent 147” er en katalogbetegnelse, ikke en udtale eller oversættelse.

Tangutordbøger bruger ikke ét fælles komponentsystem. Nogle ordner tegn efter komponenter; tallet 147 fortæller ikke i sig selv, hvordan et større tegn læses eller hvad det betyder.

Hvorfor brugte tangutskriften komponenter?

De hjælper med at beskrive og finde større tegn. Forskere bruger komponenternes former og stregorden i moderne ordbøger og ordlister samt i ideografiske beskrivelsessekvenser (IDS), strenge, der viser, hvordan et tegn er bygget op. 𘢒 kan fungere som et strukturelt element i sådanne analyser; rollen afhænger af det større tegn og systemet.

Hvordan udviklede tangutskriften sig?

Den blev skabt til en stat og dens skriftkultur. Tangutskriften blev skabt omkring 1036 under Vestrige Xia-herskeren Li Yuanhao, da staten udviklede skrift til tangutsproget, blandt andet et projekt om en buddhistisk kanon. I perioden Vestrige Xia (1038–1227) blev den brugt til buddhistiske tekster, kinesiske oversættelser, verdslige værker, indskrifter og manuskripter.

I midten af 1100-tallet analyserede Wén Hǎi (“Tegnenes hav”), en ordbog skrevet på tangut, tegn ved at sammenligne deres dele med dele af andre tanguttegn. Tangutskriftens udformning byggede på kompositionsprincipper fra kinesisk skrift og nærliggende khitanske skriftsystemer, men gengav et andet sprog. Tangut blev skrevet efter Vestrige Xia faldt; moderne komponentlister understøtter forskning og opslag.