Underbue

Læs materialet på begge sider som én sammenhængende enhed. Kort sagt forbinder underbuen tilstødende lyde eller stavelser uden pause eller grænse.

Det historiske forbillede er det græske enotikon, også kaldet en papyrologisk bindestreg. I papyri fra senklassisk og byzantinsk tid—gamle dokumenter skrevet på papyrus—kunne græske ord skrives sammen; tegnet viste, at tilstødende bogstaver hørte til ét ord.

Forbindelsesideen blev senere brugt på andre områder. I ældre korrekturtegn kunne den markere et ord, der ved en fejl var delt af et mellemrum.

Hvordan bruges ‿ i IPA?

I IPA markerer det en sammenhængende udtale på tværs af en grænse. Det internationale fonetiske alfabet (IPA) bruges til at skrive talelyde; /vuz‿ave/ viser lyde, der løber sammen over en ordgrænse.

Det kombinerende dobbelte breve under, ͜, er et andet tegn: det sidder under tilstødende bogstaver, mens ‿ har sin egen position. Skrifttypen kan gøre forskellen svær at se.

Hvornår forbinder underbuen sungne stavelser?

I vokalnotation forbinder den tekststavelser under én tone. Det kaldes en elisionsbue eller synaløfe og viser, at sangeren skal synge begge stavelser på den tone.

MuseScore 3-håndbogen nævner, at ikke alle skrifttyper indeholder underbuen. Hvis tegnet ikke understøttes, kan nodesoftware vise en tom firkant eller et andet elisionstegn; kontrollér skrifttypen, før du fortolker formen.