Yi-stavelsen rrup

Brug \uA38B i JavaScript eller Python.

ꎋ er Yi-stavelsen rrup i den standardiserede Liangshan-Yi-skrift, også kaldet Nuosu. I Liangshan-romaniseringen markerer det afsluttende p en lav, faldende tone; det er ikke et p-lyd til sidst. En ordbog angiver en udtale omtrent som «dju», med en tone, der starter lavt og falder ([dʐu²¹]).

Yi-skriften har en lagdelt historie. Nogle forskere placerer formodede Yi-indskrifter helt tilbage i den vestlige Han-periode (206 f.Kr.–9 e.Kr.), men det ældste bevarede, daterede eksempel i Unicode-beskrivelsen er en bronzeklokke fra 1485. Papirtekster dateres til omkring 1500. Traditionel skrift blev brugt til religiøse, magiske, medicinske, genealogiske og formelle tekster og blev ofte overleveret af bimo, Yi-ritualspecialister. Den moderne Liangshan-standard blev udformet i 1974 og officielt bekendtgjort i 1980.

Hvorfor kan ꎋ se anderledes ud?

Skrifttypen bestemmer, hvordan Yi-glyffen tegnes.

Traditionel Yi-skrift har lokale tegnsamlinger, forskellige glyfformer, orienteringer og skriveretninger. En ældre eller regional form er derfor ikke blot en skrifttypevariant af dette standardiserede Liangshan-tegn. I det standardiserede stavelsesskrift kombineres tegnene ikke typografisk; en skrevet række består af stavelsestegn.

Unicode 12.1 beskriver Yi-skrift som ubeslægtet med Han-ideogrammer og de nærliggende tibetanske, burmesiske og tai-alfabeter. Naxi-billedtegn, Shui-skrift og gamle Bashu-billedtegn er andre traditioner fra det sydvestlige Kina; at de findes i samme region, gør dem ikke til forfædre til ꎋ.