Braillemønster med punkterne 1235

I dansk og engelsk punktskrift, men ikke overalt. Punktskrift, også kaldet braille, består af hævede punkter, som læses med følesansen. Den bruges til mange sprog med forskellige regler for at læse de samme mønstre. Unicode gemmer punkternes placering, ikke en fast oversættelse.

I uforkortet engelsk punktskrift, hvor ord skrives bogstav for bogstav, står ⠗ for r. Forkortet engelsk punktskrift bruger også tegn for hele ord og bogstavgrupper. Her kan et enkeltstående ⠗ betyde “rather”, som blandt andet betyder »snarere«. En enkelt celle i et navn eller en dekoration behøver derfor hverken være et ord eller en skjult besked.

1235 viser, hvor punkterne sidder

En almindelig sekspunktscelle har to kolonner med tre pladser i hver. Set fra læsesiden nummereres venstre kolonne oppefra og ned 1, 2, 3 og højre 4, 5, 6. I ⠗ er pladserne 1, 2, 3 og 5 udfyldt; 4 og 6 er tomme.

Tallene angiver pladser, ikke et tal, der skal læses højt. Beskrivelsen gør det også muligt at genkende mønstret, hvis skrifttypen viser det utydeligt.

Hvorfor blev punktskrift opfundet?

Den gjorde det mere praktisk at læse og skrive ved berøring. I Paris brugte man allerede i 1786 bøger med hævede trykbogstaver. De var dog dyre og gav ikke blinde læsere en bekvem måde at skrive deres egne noter på.

Louis Braille, som selv var blind, udviklede sit punktsystem i 1824 med inspiration fra Charles Barbiers tidligere system. Han udgav metoden i 1829. De små sekspunktsceller kunne læses med en fingerspids og skrives ved at lave punkter frem for at efterligne trykbogstavernes former.