Cham-bogstav I

Det skriver den selvstændige i-vokal i cham.

„Selvstændig“ betyder her, at der ikke skrives en konsonant før vokalen i stavelsen. I østlig cham kan ꨁ stå i begyndelsen af et ord eller af en senere stavelse inde i ordet.

Efter en konsonant skriver østlig cham den samme vokal med det afhængige tegn ꨪ, som sættes fast på konsonanten. En gengivelse af cham med latinske bogstaver kan markere en kort lukning i halsen før en vokal i begyndelsen af et ord; det er ikke et separat cham-bogstav.

Hvordan udviklede cham-skriften sig?

Den voksede frem af sydasiatiske skrifttraditioner med rødder i brahmi.

En stenindskrift på oldcham, katalogiseret som C.174 og fundet ved Đông Yên Châu i det nuværende Vietnam, dateres sædvanligvis til omkring slutningen af det fjerde århundrede. Det er den ældste kendte oldcham-indskrift. De bevarede vidnesbyrd omfatter indskrifter på sanskrit og cham på templer og monumenter.

Cham hører til en sydasiatisk skrifttradition med rødder i brahmi. Pallava, en sydindisk skrifttradition, forbinder historisk cham-, khmer- og kawi-skrifterne; forbindelsen mellem traditionerne gør ikke de enkelte bogstaver udskiftelige. I det muslimske cham-manuskriptmiljø i Cambodja fortrængte det arabiskbaserede jawi-skrift meget af cham-skriften fra midten af det 19. århundrede. Imam San-samfundet bevarede cham-manuskripter som en del af sin fælles identitet.