Kombinerende grav accent nedenunder

I ældre IPA-notation markerede det en lavt faldende tone.

Det internationale fonetiske alfabet (IPA) er et system til at skrive talelyde. Tegnet følger efter det lydsymbol, det gælder for: I e̖ danner bogstav og tegn én sekvens, og tegnet angiver tonen.

Uden for denne transskriptionskonvention skal du ikke udlede et humør af tegnet alene; dets rolle afhænger af grundtegnet og notationen.

Hvordan blev det et IPA-tonetegn?

Den dokumenterede sammenhæng er Den Internationale Fonetiske Forenings arbejde med lydnotation.

Foreningen begyndte i Paris i 1886 som et reformprojekt for sprogundervisning; dens historiske arkiv bevarer tabeller fra 1888. En håndbog om opsætning af fonetisk tekst henviser til IPA-kilder fra 1949 og 1979.

Den nedsænkede grav accent markerede en lavt faldende tone og blev afløst i IPA-revisionen fra 1989. Dens parrede nedsænkede akutte accent ̗ markerede en lavt stigende tone. Senere IPA-tabeller bruger særskilte konturtegn, herunder ᷆ for et fald fra et mellemlavt toneleje.

Hvorfor ser tegnet forkert ud efter indtastning?

Det kræver et grundtegn og en skrifttype, der kan placere det rigtigt.

Sæt det direkte efter det ønskede grundtegn. I begyndelsen af en streng, eller hvis skrifttypen eller layoutet ikke kan kombinere tegnene, kan det se løsrevet eller stå alene; visningen ændres, ikke det kodede tegn.

Den prikkede cirkel i tegntabeller er kun en pladsholder, der viser, hvor grundtegnet ville stå. Den er ikke en del af symbolet.