Kileskriftens taltegn fem GEŠ₂

Det registrerer fem GEŠ₂-enheder i lertavlens talsystem.

GEŠ₂ er navnet på en stor tælleenhed. I nogle administrative optegnelser oversættes fem GEŠ₂-enheder til 300; navneordet eller målet viser, om mængden gælder får, rørmateriale eller noget andet.

Tegnet hører til en bogføringstradition, der udviklede sig over tid; det er ikke et enkeltstående moderne tal. Nogle tællesystemer, der senere blev brugt med kileskrift, fandtes før skriften. Et bredere tressystem optræder i tekster fra sen Uruk, en tidlig fase af Uruks optegnelser. Senere brugte skriveruddannelser i den gammelbabylonske periode metrologiske tabeller til at ordne rumfang, vægt, areal og længde.

Hvorfor afhænger værdien af lertavlen?

Værdien afhænger af enheden og talsystemet omkring tegnet.

I sumeriske og babyloniske sammenhænge blev beslægtede taltegn brugt i forskellige målesystemer. I metrologiske tabeller står GEŠ₂-serien blandt mindre tælleenheder og går videre til større enheder kaldet GEŠ'U og ŠAR₂.

Læs tegnet, rækkefølgen, navneordet og målet samlet. Alene kan 𒐙 bedst forklares som “fem GEŠ₂”; en oversættelse af lertavlen omregner det efter tavlens eget målesystem.