Kileskrifttegnet DIB

Ordene omkring tegnet afgør læsningen. I sumeriske tekster kan dib betyde „gå igennem“ eller „krydse“; det samme tegn skriver også dab, „gribe“, og dib som navneord, „bræt“. Ordlist­er bevarer yderligere to værdier: „brænde“ og et ord for „tærskel“, skrevet dab/idib.

Kileskrift begyndte som et redskab til at føre registre

Kileskrift udviklede sig som en måde at føre registre på: En tavle fra den tidigdynastiske periode beskriver fordelingen af kobberknive. En billedsammenligning af proto-kileskrift — de tidlige tegn, der kom før den senere kileskrift — indeholder et DIB-billede. Den sumeriske læsning dib er belagt fra tidigdynastisk IIIa, en tidlig periode i sumerisk historie, til hellenistiske tekster fra de græske efterfølgerstaters tid.

En tosproget ordliste fra Nippur stiller sumeriske og akkadiske ord op sammen og indeholder et DIB-kompositum i en post om et vandur, et instrument, der måler tid ved hjælp af rindende vand. Det er en registrering af skriveres ordforråd, ikke et billede af et ur.

Hvilke tegn er forbundet med DIB?

Lister over kompositte tegn placerer DIB i større tegnlæsninger. Tegnlister forbinder DIB med LAGAB×PA og opfører kompositterne I.DIB, IGI.DIB og ANŠE.IGI.DIB. Unicodes referenceglyf følger en stil fra Ur III-perioden, en tid i sumerisk historie; skrivemåderne varierer, og senere DIB-former kan ligne LU. En skrifttype viser én referencekontur, ikke den universelle form på alle tavleindskrifter.