Kileskrifttegnet LU

Læsningen afhænger af den omgivende sumeriske tekst. Translitteration er en moderne måde at skrive kileskriftværdier med latinske bogstaver: 𒇻 kan læses LU eller UDU for “får”, mens lu også indgår i ord for “person”, “være talrig” eller “blande”. I nogle dyrelister fungerer det som et fårtegn.

Et andet kileskrifttegn, 𒇽 (LU₂), kan også skrive et sumerisk ord for “person”. Det er en anden glyf, selvom de latinske læsninger ligner hinanden.

Hvor begyndte kileskriften?

Den begyndte som et registreringssystem i Uruk i det sydlige Mesopotamien. De tidligste kileskrifttekster derfra stammer fra omkring 3400–3300 f.Kr. og registrerer varer og tjenester på sumerisk. De tidlige tegn stod især for ord; senere blev de også brugt for lyde og tilpasset sprog som akkadisk og hittitisk.

Skrivere pressede kileformede aftryk i ler. Efterhånden kunne tegnene repræsentere både ord og lyde.

Hvad betyder 𒇻, når nogen sender det til dig?

Et enkelt 𒇻 identificerer et tegn, ikke en fuld oversættelse. Uden de omgivende tegn eller kildeteksten kan man ikke vide, om skribenten mente “får”, “person” eller et verbum med værdien lu. Spørg, hvilket sprog og hvilken tekst det stammer fra, før du vælger en læsning.