Kileskrifttegnet DIM₂

Som regel „lave“, „forme“ eller „skabe“; sammenhængen afgør det. I Fara nævner en tidlig administrativ liste fra begyndelsen af det tredje årtusinde f.Kr. producenter af sivmåtter, kastestokke, buer, kamme og endnu en genstand. Kileskriften udviklede sig som en måde at registrere varer og tjenester på; denne tidlige brug placerer DIM₂ i den praktiske verden af fremstilling.

På sumerisk kan DIM₂ skrive verbet „lave, forme, skabe, fremstille“ og ord for en producent eller bygmester. Senere akkadiske ordlister, fra et andet oldtidsmesopotamisk sprog, angiver læsninger som „skabe“, „eksistere“ og „gøre“; tekster fra den nyassyriske periode bevarer også betydningen „gøre lige“. Det er forskellige ord og skrivekontekster, ikke danske definitioner, der kan bruges i flæng.

DIM₂ forekommer også i sammensatte tegn, blandt andet AL×DIM₂ og DIM₂×UD. Det er selvstændige tegn, der kombinerer flere elementer. Læs hvert sammensat tegn som en helhed, for dets betydning kan være en anden end en oversættelse af delene hver for sig.

Hvad betyder 𒁶, når nogen sender det?

Se det først som en henvisning til kileskrift. Alene fortæller 𒁶 ikke, om afsenderen mener „skabe“, en producent eller bygmester, et sammensat tegn eller en øvelse i translitteration. Spørg, hvilket sprog, hvilken periode eller hvilken kilde afsenderen tænker på; de omgivende tegn og grammatikken afgør læsningen.

I videnskabelig translitteration skrives et tegns konventionelle værdi med latinske bogstaver som dim₂. Translitteration er en moderne måde at gengive kileskrift i tekst på. Stavemåden og 𒁶 er to lag af det samme tegn: den ene er en læsbar notation, den anden det kodede tegn.

Det samme kodede tegn kan se forskelligt ud i kileskrifttyper, der gengiver forskellige historiske perioder. Unicodes tegntabeller viser især former i Ur III-stil, altså fra Urs tredje dynasti. En tom firkant eller en manglende glyf betyder derfor, at skrifttypen ikke understøtter tegnet, ikke at betydningen har ændret sig.