Kileskrifttegnet Rab

Det er et tegn med flere læsninger, som afhænger af sammenhængen.

I en sumerisk leksikalisk post kan 𒊐 læses raba, et ord for en klemme eller halsblok; den tilsvarende akkadiske post angiver rappu, „ring”. Tegnlister anfører også rab og rap som værdier. Det er faglige læsninger, ikke danske definitioner, der kan udskiftes med hinanden: teksten omkring tegnet afgør, hvilken der passer.

De ældste kendte kileskriftstavler stammer fra Uruk i det sydlige Mesopotamien og dateres til slutningen af det fjerde årtusinde f.v.t. Tidlige administrative tegn blev brugt til at registrere tal, varer og erhverv. Dateringen gælder skriftens begyndelse, ikke en dokumenteret første forekomst af RAB.

Hvorfor ændrer RAB-læsningen sig med sammenhængen?

Sprog, periode og tegnkombinationer hjælper med at bestemme læsningen.

I faglige tegnlister forbinder et punktum tegnnavne til en konventionel sammensætning. RAB.GAL, RAB.GAN og RAB.GAM er dokumenterede kombinationer; hvis hver del oversættes som et særskilt dansk ord, bliver læsningen forkert.

Hvorfor kan det samme tegn se forskelligt ud?

Historiske skrivestile giver tegnet forskellige former.

Kileskrifttegn varierer efter periode og skriftskriftstradition. Unicode bruger en repræsentativ glyf, så ét kodet tegn kan henvise til tegnet gennem hele dets historie; kilerne på en lertavle behøver ikke at svare til en skrifttypes tegning streg for streg.

Brug en Unicode-kompatibel editor eller et værktøj med en liste over kileskrifttegn til digital indtastning. Et værktøj baseret på translitteration skal slå RAB op i en tegnliste: tegnværdier og homofoner svarer ikke én til én til tasterne.