Divisionstegn

Uden for Norden: divider tallet til venstre med tallet til højre. Altså 12 ÷ 4 = 3 og 1 ÷ 2 = 0,5. Resultatet kaldes kvotienten. På en lommeregner kan tasten være mærket ÷ eller /, og begge gør præcis det.

I Danmark og Norge kan ÷ derimod betyde minus, især i handel og regnskab: "÷ 20 %" på et prisskilt kan være 20 % rabat, og i regnskaber trækkes beløb fra med ÷. Mange bruger i dag det almindelige minustegn −, men ÷ for minus forstås stadig af de fleste danskere. Det er altså en ægte kilde til misforståelser mellem dansk og international brug, og i tekst til udlændinge bør du skrive − eller "minus".

Tegnet kaldes obelus efter det græske ord for stegespid. Lærde i oldtidens Alexandria satte en spidlignende streg i margenen ved linjer hos Homer, som de mente var uægte, og varianter af tegnet, nogle med prikker, blev ved med at markere tvivlsomme steder i senere håndskrifter. Den schweiziske matematiker Johann Rahn brugte det som den første til division i sin Teutsche Algebra fra 1659, og en engelsk oversættelse fra 1668 bragte det ind i engelsk tryk. Derfor er ÷ skolens divisionstegn i Storbritannien, USA, Japan, Korea og Frankrig, mens Danmark, Tyskland, Holland, Polen, Italien og Spanien skriver 12 : 4 i skolen.

Hvorfor skændes folk om 8 ÷ 2(2+2)?

Fordi ÷ på én linje er flertydigt. Gåden, der gik viralt i 2019, giver 16 eller 1, alt efter om man læser 8 ÷ 2(2+2) som (8 ÷ 2) × 4 eller som 8 ÷ (2 × 4). Begge læsninger har deres forsvarere, lommeregnere giver forskellige svar, og lærere argumenterede for begge, så det ærlige svar er, at opgaven er dårligt skrevet, ikke at den ene lejr er dum.

Derfor kommer ÷ sjældent forbi skoleporten. Højere matematik, naturvidenskab og teknik skriver oftest division som brøk (tæller over nævner) eller med skråstreg og parenteser, så intet er uklart. Den internationale standard for matematisk notation i naturvidenskab og teknik, ISO 80000-2, siger ligefrem, at ÷ ikke bør bruges. I almindelig tekst er skråstregen nok: 12/4 forstås bredt og er let at taste.