Hangul-stavelse Peogs

Skriv v-j-r-t på det almindelige koreanske 2-set-tastatur. Det indtaster ㅍ, ㅓ, ㄱ og ㅅ i den rækkefølge. En koreansk inputmetode samler disse jamo – de enkelte koreanske bogstaver – i én blok; ㄱ + ㅅ danner slutklyngen ㄳ. Hvis du stopper efter v-j-r, får du en anden slutkonsonant.

Unicode-tekstnormalisering kan gemme stavelsen samlet som 퍿 eller opdelt i kanonisk ækvivalente jamo. NFC samler sekvensen, når det er muligt; NFD holder delene adskilt. Skriftdesign ændrer også afstand og form på delene i en Hangul-blok. Et anderledes udseende betyder derfor ikke i sig selv, at tegnet er ændret.

Hvad betyder 퍿?

퍿 er i sig selv en Hangul-skriveblok, ikke et ord. Hangul er det koreanske alfabet: Bogstaverne står for talelyde og kombineres i firkantede stavelsesblokke. Her er ㅍ den indledende konsonant, ㅓ vokalen og ㄳ slutklyngen af ㄱ + ㅅ. Blokken har ikke en pålidelig ordoversættelse alene; betydningen afhænger af dens plads i et koreansk ord.

Før Hangul brugte koreansk skrift i høj grad kinesiske tegn, som kaldes hanja på koreansk. Hangul gav et lydbaseret alfabet, der var let at lære, til at skrive koreansk tale; delene i 퍿 er Hangul-bogstaver, ikke komponenter fra kinesiske tegn. Det ældste belæg for Hangul er dokumentet Hunminjeongeum, som præsenterer alfabetet og dateres til 1443; en forklarende bog fulgte i 1446.

Trykning i den sidste del af det 19. århundrede hjalp Hangul med at blive det vigtigste alfabet i koreansk hverdagsskrift. I det 20. århundrede krævede skrivemaskiner og computere nye måder at indtaste sammensatte stavelsesblokke på.