Indisk siyaq-tal firs tusind

Det gjorde regnskabstal kompakte og svære for udenforstående at læse.

I Sydasien blev systemet også kaldt raqm eller rakam (”regnskab”); det var en forkortet talnotation til dokumenter på urdu og persisk. Skrivere sammenpressede talnavne til kompakte tegn. Et senere afskrevet manuskript bevarer regnskaber dateret 918–19; en persisk skattekvittering fra 1169 er det ældste sikkert daterede originaldokument, der vides at bruge det bredere system. I modsætning til abjad, en ældre metode, hvor bogstaver fik talværdier, brugte siyaq særlige tegn til regnskaber.

Det er uklart, hvornår den indiske form opstod i Sydasien. Den var almindelig i det sydasiatiske Mogulriges registre i 1600-tallet og forblev i brug indtil midten af 1900-tallet. I en talrække lægges værdierne sammen fra højre mod venstre, med den største først; den nordlige og den deccanske, sydlige stil varierer lidt i nogle former for store tal.