Konsonant i khitansk småskrift

Det transskriberes som dź eller dz. Kane skriver dź; Wu og Janhunen skriver dz. Det er to gengivelser med latinske bogstaver af den samme khitanske konsonant, ikke forskellige betydninger. Tegnet angiver en lyd i en stavet form, men navngiver ikke en genstand i sig selv.

Ifølge traditionen udviklede Yelü Diela småskriften omkring 925. En undersøgelse fra 2026 hævder, at den praktiske standardisering skete senere, og udpeger Wugulin Taishis gravindskrift fra 1051 som den ældste bevarede tekst med sikker datering. Skriften blev skabt til at skrive khitansk sammen med den særskilte khitanske storskrift og blev brugt under Liao, Qara Khitai og Jin. Senere påvirkede den Jurchen-skriften. Forskningen beskriver formerne som kinesisk inspirerede og lydsystemet som påvirket af uigurisk skrift, selv om de bevarede tegn kun ligner denne skrift lidt. Lydtegn samles typisk til ord i lodrette kolonner, så 𘱴 alene kun viser en del af en stavemåde.