Lepcha-bogstavet Ra som underskrevet tegn

Skriv ᰥ efter grundkonsonanten og en eventuel nukta.

Skriverækkefølgen er først konsonanten, så en valgfri nukta (et lille stavetegn) og derefter ᰥ; vokaltegn følger efter det mediale tegn. I det mediale tegn, der normalt transskriberes -ry-, følger ᰤ efter ᰥ. Lepcha-formning kan placere tegnet ved begyndelseskonsonanten eller smelte det sammen med den, så den synlige placering kan være forskellig fra den lagrede rækkefølge.

I traditionelle stavemåder for retroflekse konsonanter — udtalt med tungen bøjet bagud — optræder ᰥ i sekvenser, der normalt transskriberes kra, hra og gra. En nukta foran hjælper med at skelne disse stavemåder fra almindelige konsonantklynger.

Hvad gør ᰥ i en lepcha-stavelse?

Det markerer et medialt r-lyd i samme stavelse.

Det er en del af stavningen af en stavelse, ikke et ord i sig selv. Lepcha-skriften, også kaldet Róng, bruger det inde i stavelser; skrevne værker omfatter fortællinger, bønner, velsignelser, digte, folklore og religiøse tekster.

Skriften byggede direkte på tibetansk skrift og gik fra lodrette kolonner til linjer fra venstre mod højre, samtidig med at den udviklede egne regler for mediale og afsluttende konsonanter. Man mener, at den blev udformet omkring 1720; det hører til en oprindelsestradition og er ikke dette tegns første belæg. En håndskrevet lepcha-tekst fra omkring 1800 viser skriften i brug. Traditionelle stavemåder transskriberet som kra, hra og gra brugte ᰥ til retroflekse lyde; senere tilføjede særskilte bogstaver gjorde disse læsninger mindre tvetydige.

Hvorfor skrives ᰥ efter konsonanten?

Skriverækkefølgen og placeringen efter formning har forskellige funktioner.

Trods navnet, der antyder et underskrevet tegn, er ᰥ en fritstående form, der kodes til højre for en konsonant og derefter forbindes med den ved lepcha-formning.

En skrifttype uden lepcha-formning kan lade tegnet stå adskilt eller forankre det et andet sted. Det ændrer parrets udseende, men ikke tegnets stavemæssige rolle.