Limbu-bogstavet ma

Den står for m i begyndelsen af en stavelse.

I Limbu skrives m sidst i en stavelse med den lille form ᤶ.

Hvordan blev Sirijanga-skriften genoplivet?

Ifølge traditionen kan skriften føres tilbage til Sirijunga Hang i det 9. århundrede, men dens oprindelse er usikker. Der findes en alfabetbog fra begyndelsen af det 18. århundrede og skrifter fra Darjeeling fra 1850’erne; den moderne form tog form i Kalimpong i 1925.

Skriften blev brugt til at nedskrive Limbus mundtlige og rituelle viden, herunder mundhum, deres mundtlige ritualtradition. Undertrykkelse og devanagari-skriftens dominans begrænsede brugen. Genoplivning og udgivelser efter 1990 styrkede dens rolle som tegn på Limbu-identitet. Den moderne form stammer fra en ældre Limbu-skrift; devanagari påvirkede senere revisioner. En mulig forbindelse til Lepcha- eller tibetanske skrifter er stadig uafklaret.