matematisk lille k i kalligrafisk stil

Et udformet k, hvis betydning afhænger af formlen omkring det.

I matematik hjælper bogstavstile med at skelne symboler fra hinanden: almindeligt k og script-𝓀 kan betegne forskellige størrelser i samme udtryk. Stilen alene fortæller ikke, hvilken størrelse der menes.

Hvorfor er script-k et særskilt tegn?

Så forskellen kan bevares i almindelig tekst.

I 1998 foreslog STIX-projektet, som videnskabelige og tekniske forlag deltog i, at kode matematiske alfabeter. Forlagene brugte allerede forskellige bogstavstile til at skelne betydninger, og almindelig tekst skulle kunne bevare forskellen. Forslaget udvidede en eksisterende notation; det gav ikke k en ny universel definition.

Hvorfor ser 𝓀 forskellig ud i forskellige skrifttyper?

Koden fastlægger stilen; hver skrifttype tegner sin egen version.

Matematiske scriptformer varierer mellem skrifttyper, og lille script-k har ingen ekstra Unicode-variant til at vælge en bestemt håndskrevet stil. En tekstoprydning kaldet kompatibilitetsnormalisering kan behandle stiliserede former som ens og ændre 𝓀 til almindeligt k, så forskellen forsvinder.