Arabisk tatweel

Den forlænger en forbindelse mellem bogstaver uden at tilføje en lyd. I arabisk typografi kan kashida betegne den bredere praksis med at forlænge et ord eller en linje; tatweel er denne bogstavelige lige streg, der bruges til at efterligne forlængelsen. Den sættes mellem bogstaver, der forbindes, og forlænger deres forbindelse uden at tilføje et bogstav.

Kalligrafer tilpassede manuskriptlinjer ved at ændre bogstavformer, balancere lyse og mørke områder og flytte eller stable ord. Metaltyper kunne ikke formes om, så trykkere brugte en lige forlængelse, der kunne gentages. En flersproget salmebog — en bog med salmer på flere sprog — trykt i Genova i 1516 viser et tidligt eksempel på stregen; den kalligrafiske forlængelse er ældre. Skrivemaskiner og automatisk sats foretrak senere også dette tegn, der var let at gentage.

Hvorfor er der lange streger i arabisk tekst?

Forlængelse tilpasser en linje, former en overskrift eller trækker en stavemåde ud. Arabisk forlængelse er mere end ـ: sats kan også bruge alternative bogstavformer, buede streger, ligaturer (forbundne bogstavformer), mellemrum mellem ord og udvalgte forbindelser til at udfylde en linje. Tatweel har fast bredde og kan derfor se stiv ud, når den gentages; en håndtegnet kashida kan følge skriftens form.

Kalligrafistilene naskh og nastaʿlīq kan bruge forlængelse; ruqʿa kan undgå den, hvis en forlængelse risikerer at gøre et ord tvetydigt. Derfor kan den samme lange linje se flydende ud i én stil og mekanisk i en anden.

Hvordan bruger jeg tatweel sikkert?

Brug det kun mellem bogstaver, der forbindes; lad tekst til præcise match være uændret. Tatweel bliver stående som et tegn i ordet, så den forlængede stavemåde adskiller sig fra den almindelige på tegnniveau. Søgefunktioner og anden software kan behandle dem som forskellige tekststrenge.

Tatweel kan blive i et ord, når det indsættes et andet sted, og en ændring af linjebredden kan efterlade det et uhensigtsmæssigt sted. Mellem bogstaver, der ikke forbindes, ligner det en stiv streg i stedet for en kalligrafisk forbindelse.