Multani-bogstavet ta

Det er bogstavet for konsonanten ta i multani-skriften. Navnet »ta« betegner den konsonant, som bogstavet bidrager med i et ord. Historiske sammenligningstabeller stiller det sammen med arabisk ت, gurmukhi-bogstavet ਤ og devanagari-bogstavet त som tilsvarende ta-bogstaver; de hører til forskellige skriftsystemer.

Multani udviklede sig fra Landa, en ældre skrifttradition, i 1700-tallet. Skriften blev brugt til praktiske optegnelser og kom senere i litterære tryk. Det ældste trykte eksempel, der nævnes i Unicode-forslaget til kodning, er et multani-nytestamente fra 1819. Multani er historisk forbundet med gurmukhi og, længere væk, med de sydasiatiske skrifter khudawadi og khojki.

Hvorfor ser 𑊖 anderledes ud eller mangler?

Formen varierer, og visningen afhænger også af skrifttypen. Unicode-forslaget fra 2012 sammenligner trykte og håndskrevne multani-former fra 1819–1916. Eksemplerne viser flere konturer for 𑊖; en forskel i form betyder ikke i sig selv, at det er et andet bogstav.

Multani skriver konsonantgrupper med separate bogstaver og markerer som regel ikke vokaler i løbende tekst. Skriften bruger ingen virama, et tegn, der fjerner en konsonants iboende vokal, så de omgivende bogstaver hjælper med at bestemme læsningen. En tom firkant betyder, at den aktive skrifttype mangler en multani-glyf; indtastning og visning er separate funktioner.