Pære

En pære, eller noget lavet af pærer. På indkøbslisten er det frugten; ved siden af et billede er det tærten, de pocherede pærer eller ostebordet. Haveejere sender den, når træet endelig bugner, forældre når der er frugt i madkassen, madkonti når menuen står på pære med blåskimmelost eller valnødder. Pærer plukkes herhjemme sidst på sommeren og om efteråret, så 🍐 dukker op sammen med 🍎 og 🍂 i hyggelige sæsonopslag.

Emojien har ingen skjult betydning i sig selv. Frække frugtvittigheder hører til 🍑; 🍐 er kun med, når der tydeligt tales om en figur, for „pærefacon” (hofter bredere end skuldre) er et helt almindeligt begreb i mode- og træningsråd. På dansk kommer ordspillene oveni: en sprunget pære i lampen, „pæredansk” (helt igennem dansk) eller „er du helt pære?”. Dér bærer ordene betydningen, ikke frugten.

Tone: venlig og sund. Passer til en opskrift, et torvekøb, lidt havepral eller en uge med sund mad, og den kan sendes til hvem som helst.

Hvilken pære er det, og hvorfor ser den sær ud for nogle?

En europæisk pære; mange af verdens pærer er runde. Den lange hals og den tykke bund i tegningen tilhører den europæiske pære, som Conference, Clara Frijs eller Williams: blød, smøragtig og sød, når den er moden. De fleste telefoner tegner den grøn, hvilket passer til de sorter, mens de stadig er faste, selvom pærer også findes gule, rustbrune og røde.

I Østasien er hverdagspæren en anden art: den asiatiske pære, nashi, rund som et æble, sprød, meget saftig og oftest brun eller gul i skallen. Den skrælles og serveres i både til gæster, sættes på forfædrenes bord i Korea ved høstfesten Chuseok og rives i marinaden til bulgogi for at mørne kødet. Læsere dér ser 🍐 som en udtrykkeligt „vestlig pære”; deres runde frugt har ingen egen emoji, så 🍐 gør tjeneste for begge.

Godt at vide: pærer modner efter plukningen, ikke på træet. En stenhård pære fra butikken bliver blød på køkkenbordet på få dage; tryk forsigtigt ved stilken, ikke på maven, for at mærke efter.