Sharada-ciffer tre

Det står for tre i Sharada-tal. I et længere tal afgør placeringen, hvor meget det bidrager til den samlede værdi.

Sharada-cifre bruger decimalnotation. Cifferets værdi ændres ikke; kun dets placering i et større tal ændrer den samlede værdi.

Talsættet har en usædvanlig detalje: En prik står for nul, mens en cirkel står for et. Derfor kan Sharada-tal se uventede ud ved siden af andre indiske talsystemer.

Hvordan udviklede Sharada-cifferet sig?

Talsættet udviklede sig sammen med Sharada-skriften. Sharada voksede frem af den ældre Gupta-Brahmi-skrift via Kutila, en mellemliggende skriveform, der kendes fra indskrifter, mønter og manuskripter. Den tidligste tilskrevne kilde er en stenindskrift ved Hund dateret til 774–775 e.Kr., men fagfolk er uenige om dateringen af disse former. Det ældste manuskriptvidne er den matematiske afhandling fra Bakhshali fra det 12. århundrede.

Sharada-cifre blev brugt til at skrive mængder og beregninger i tekster. Skriften blev brugt til sanskrit, kashmiri og andre sprog i det nordlige Sydasien, i indskrifter, på mønter samt i litteratur, videnskab og matematik. I det 19. århundrede blev persisk skrift til kashmiri og devanagari mere udbredt. Sharada mistede terræn i undervisning og litteratur og blev i højere grad begrænset til ritualer og horoskoper.

Sharada fandtes side om side med Nagari og proto-bengali og påvirkede senere Devāśeṣa og Ṭākarī, andre regionale skriftsystemer. Det er historiske forbindelser mellem skriftsystemer, ikke forbindelser, der kun bygger på udseendet. Unicode kodede dette allerede eksisterende ciffer som tekst; det skabte ikke værdien tre.