Variationsvælger 106

Den beder om en bestemt glyfform af det foregående grundtegn.

Dens historie er en del af computertekstens historie. Unicodes dokumentregister fra 1997 nævner et forslag om variantmærker til plan 14; det supplerende område blev en del af Unicode 4.0 i 2003. Mekanismen blev skabt for at bevare en bestemt glyfform i almindelig tekst, for eksempel i et person- eller stednavn, en forlæggers foretrukne glyf eller et historisk dokument, når den almindelige tegnkode ikke skelner præcist nok. Forskere, myndigheder og forlæggere har forskellige behov, så særskilte registrerede samlinger kan tjene forskellige fællesskaber. Et vælgertal har derfor ikke en fast betydning på tværs af tegn. Tegnet alene har ingen kulturel betydning, der skal tydes.

Hvorfor er variationsvælger 106 usynlig?

Den har ingen egen glyf, så par, der ikke understøttes, ser uændrede ud.

Det er et ikke-afstandsætende tegn, som ikke optager en synlig tegnplads for sig selv. Med et understøttet par af grundtegn og vælger kan skrifttypen vælge den registrerede glyf; med et ugyldigt eller ikke-understøttet par vises grundtegnet normalt, mens vælgeren forbliver usynlig. Programmer kan også ignorere vælgere ved søgning, analyse eller anden tekstbehandling. Derfor kan en sekvens se ud til at være forsvundet, selvom tegnet stadig står i den underliggende tekst.

Kan jeg bruge variationsvælger 106 alene?

Nej. Brug den kun i en defineret sekvens med grundtegnet.

Sæt den ikke efter et vilkårligt tegn for at tvinge en skrifttypestil frem. Brugere kan ikke definere deres egne variationssekvenser, og en ikke-registreret ideografisk sekvens er ikke beregnet til tekstudveksling. Pr. 2026-08-03 indeholder den aktuelle sekvensfil fra Ideographic Variation Database (IVD) ingen post med E0159; vælgeren er altså ikke en generel anmodning om en særlig glyf.