Variationsvælger 105

Den anmoder om en glyfvariant for det foregående tegn. VS105 er usynlig med vilje: Den har intet billede, ingen lyd og ingen selvstændig læsning. Den meningsfulde enhed er en variationssekvens: et grundtegn efterfulgt direkte af vælgeren. Kun registrerede sekvenser har en fastlagt gengivelse.

Historisk set er dette den supplerende del af Unicode-systemet med variationsvælgere. De tidligere BMP-vælgere dækker generelle tilfælde; BMP står for Basic Multilingual Plane, Unicode's første plan. Den supplerende blok udvider samme mekanisme til ideografiske varianter. Et japansk navn, en regional form eller en historisk kilde kan have brug for at bevare en bestemt glyf i almindelig tekst i stedet for at overlade valget til skrifttypen.

Vælgerens nummer har ingen universel betydning. Det samme nummer kan kombineres med forskellige ideogrammer og behøver ikke give den samme visuelle begrænsning. Derfor skaber det ikke pålideligt en variant at sætte VS105 efter et vilkårligt tegn.

Hvorfor ser VS105 ud til ikke at gøre noget?

Ingen synlig ændring betyder som regel, at parret ikke understøttes, eller at standardformen allerede er den samme. VS105 er et ikke-mellemrumsdannende tegn, der som standard kan ignoreres. Et visningssystem kan derfor skjule det eller lade grundglyffen være uændret. Skrifttypen skal understøtte den relevante variationssekvens; det er ikke nok, at den indeholder vælgerens kodepunkt.

Indtastning har også en hage. Kodepunktet ligger uden for Basic Multilingual Plane: UTF-8 bruger fire bytes, og UTF-16 bruger et surrogatpar. En indtastningsmetode, der kun accepterer én 16-bit-enhed, kan ikke indtaste tegnet korrekt. Placér det direkte efter grundtegnet, og brug en Unicode-kompatibel metode.