Variationsvælger 1

Den beder et visningssystem om at tegne den godkendte form. Den har ingen selvstændig læsning: parret af grundtegn og vælger bærer instruktionen.

Den dokumenterede historie for dette tegn begynder med standardiseringsarbejde, ikke som et håndskrifttegn. Unicode 3.2-specifikationen fra 2002 indførte variationsvælgere til almindelig tekst, der havde brug for en bestemt glyf uden at ændre det underliggende tegn, blandt andet i CJK- og mongolsk skrift.

VS1's definerede anvendelser omfatter CJK-kompatibilitetsformer, matematiske former som et unionssymbol med seriffer og former med omvendt udformning i Phagspa-skrift. Det er parret, ikke VS1 alene, der bestemmer resultatet.

Hvorfor er den usynlig?

Usynlighed er det forventede resultat. Vælgeren har nul bredde og ignoreres normalt af tekstsystemer.

Den skal følge direkte efter et defineret grundtegn. Efter et uvedkommende tegn, eller hvis parret ikke understøttes, beholder grundtegnet sin almindelige form, og VS1 forsvinder; den er ikke en generel formateringsfunktion.

Mongolsk skrift bruger sine egne frie vælgere, mens registrerede ideografiske variationssekvenser bruger supplerende vælgere. De beslægtede systemer kan ikke erstatte VS1.