Variationsvælger 166

I et gyldigt par anmoder det om en bestemt tegnform. En ideografisk variationssekvens (IVS) placerer vælgeren efter et ideogram, et tegn der bruges i kinesisk, japansk og beslægtede skriftsystemer. Det foregående tegn er basis; vælgeren anmoder om en registreret glyf, altså en synlig form. Databasen for ideografiske variationer (IVD) grupperer sådanne par i samlinger; nogle bevarer former, der bruges i person- og stednavne.

Unicode kodede VS166 i 2003. Det er datoen for den digitale kodning, ikke begyndelsen på det ældre typografiske behov for at angive en glyfform i almindelig tekst.

Hvorfor ser VS166 tom ud?

En variationsvælger har normalt ikke sit eget synlige mærke. Den påvirker kun den foregående basis i et understøttet par. Hvis parret er ugyldigt eller ikke understøttes, forbliver basis normalt synlig, og vælgeren tilføjer ikke noget synligt mærke.

To tekststrenge kan se ens ud, selv om deres kodepunkter er forskellige. Nogle søge-, sorterings- eller analyseværktøjer ignorerer sådanne vælgere, mens programmer, der håndterer koder, stadig kan skelne strengene.

Hvad hvis nogen sender VS166 alene?

Alene har det ingen basis at ændre og intet selvstændigt budskab. Det er et usynligt formateringstegn; det har ingen selvstændig læsning og giver ikke grund til at udlede afsenderens hensigt.