Vredessymbol

Svulmende årer, der banker på tindingen af en vred figur. De fleste platforme tegner fire buede røde streger, der krydser hinanden med et hul i midten. Det er den stiliserede form af de blodkar, der buler ud på en, der er ved at eksplodere. Den, der er vokset op med japanske tegneserier, genkender det med det samme; alle andre ser snarere en rød blomst, et firtakket glimt eller et kryds, og derfor står så mange modtagere uforstående.

Det hører til mangaens faste tegnsprog, hvor følelser tegnes i stedet for at beskrives: en sveddråbe for nervøsitet, en støvsky for fart, krydsede årer for raseri. Omkring 1960'erne og 70'erne var tegnet allerede standard. Først sad det på tindingen, siden svævede det over håret, over hovedet eller endda på en genstand, figuren knuger, og det betyder altid det samme: denne person koger. Fordi det er så stiliseret, signalerer det som regel komisk vrede, ikke skræmmende raseri. På japansk hedder det 怒りマーク ("vredestegn") eller mere hverdagsagtigt 青筋 ("blå årer"). Det kom til telefonerne med Japans første emojisæt, og den mangagrammatik følger med, hvor end det går.

Hvad betyder 💢, når nogen sender det?

Overdrevet, som regel legende irritation, ingen reel trussel. Nogen sender 💢 efter "bussen kørte for tidligt igen" eller "du har spist mine rester", ligesom en tegneseriefigurs åre svulmer: et synligt, halvt spillet udbrud. Det er populært blandt anime-, K-pop- og gamingfans, som også sætter det på billeder eller billedtekster for at stemple en person eller et kæledyr som "stille rasende".

Se på selskabet. Alene, eller ved siden af 😤 eller et grinende ansigt, er det at få afløb. Stablet som 💢💢💢 vokser irritationen, men det er stadig teater. Ved siden af 😡 eller 🤬, eller i en besked uden nogen spøg overhovedet, mener afsenderen det. Og i et rigtigt skænderi kan tegneserietonen give bagslag: det kan se ud, som om du håner den andens vrede. Rigtige klager siger man med ord.