Indledende ra i Dives Akuru

I tekstens rækkefølge kommer det først, men vises over gruppen. Denne repha-form markerer ra i begyndelsen af en konsonantgruppe. Den skrives før den næste konsonant uden en virama, det Dives-Akuru-tegn, der danner mange andre grupper.

Dives Akuru udviklede sig fra den gamle sydasiatiske Brahmi-skrifttradition gennem Grantha-skriften. Det er nærmest beslægtet med middelalderlig singalesisk skrift og deler træk med Tigalari, en skrift med forbindelse til sproget tulu. Den ældre stil, evēla akuru (”skriften fra den tid” på dhivehi), og det senere Dives Akuru er faser af samme skrift. Den ældste kendte indskrift fra Maldiverne, en optegnelse på koralsten fra det 6.–8. århundrede, er skrevet med Grantha. Karakteristisk Dives Akuru ses på buddhistiske statuer fra det 9.–10. århundrede.

En sammenhængende skriftlig dokumentation begynder i det 12. århundrede med lōmāfānu, officielle kobberpladetildelinger, blandt andet om bygning og vedligeholdelse af moskeer. Fra det 16. århundrede erstattede papirdekreter kaldet fatkoḷu pladerne; nogle optegnelser indeholder arabisk tekst. Senere blev Thaana det almindelige skriftsystem for dhivehi. Dives Akuru var fortsat i brug på nogle sydlige øer ind i begyndelsen af det 20. århundrede.