Elymæisk bogstav samekh

Det er en konsonant, der normalt gengives med det latinske bogstav s. Den læses som en del af et ord og betegner ikke en genstand eller følelse alene.

Elymæisk udviklede sig fra det aramæiske kanslisprog, der blev brugt under akæmeniderne. Elymais var et område, hvor den lokale administration brugte skriften til at skrive aramæisk. Overgangseksempler fra Tang-e Chilau kan stamme fra det første århundrede f.v.t. eller tidligere; de bedst dokumenterede stenindskrifter stammer fra det første til det tredje århundrede e.v.t. Herskere i Elymais brugte skriften på sten og på mønter.

Hvorfor ser elymæisk samekh forskellig ud?

Der fandtes ikke én fast historisk form. Unicode koder en repræsentativ form baseret på stenindskrifter fra Tang-e Sarvak. Mønter fra arsacidisk tid varierer også: større sølvmønter ligner skriften på stenindskrifterne, mens nogle små kobbermønter bruger bogstavformer, der ligger tættere på parthisk. Elymæisk skrives fra højre mod venstre, og bogstaverne forbindes normalt ikke; streger, der mødes i en indskrift, gør ikke skriften kursiv.

Elymæisk skrift og elamisk er forskellige ting: elymæisk er en skrift, der udspringer af aramæisk og blev brugt til at skrive aramæisk i Elymais, mens elamisk er et andet sprog skrevet med kileskrift. Elymæisk er nært beslægtet med de parthiske, mandeiske og characenske skriftsystemer. Forskere er uenige om, hvorvidt mandeisk nedstammer fra elymæisk, elymæisk fra mandeisk, eller om slægtskabet er mere fjernt.