Hangulstavelsen pyalg

Én Hangul-blok: ㅍ + ㅑ + slutgruppen ㄺ.

I Hangul-stavelsesblokke står begyndelseskonsonanten og vokalen i en firkant, mens slutkonsonanten står nedenunder. Her indleder ㅍ stavelsen, ㅑ er vokalen, og ㄺ er en slutlig konsonantgruppe.

I Unicodes navnesystem for Hangul angiver “pyalg” konsonant- og vokaldelene i rækkefølge; det er et strukturelt navn, ikke en oversættelse.

Hanguls historie er skriftsystemets historie

Før Hangul havde hanja – kinesiske tegn brugt til at skrive koreansk – litterær prestige, mens idu tilpassede kinesiske tegn til at gengive koreanske ord og grammatik. En optegnelse fra 1443 i kong Sejongs annaler, en historisk krønike, beskriver Hanguls tilblivelse. Hunminjeongeum, vejledningen fra 1446, der forklarer den nye skrift, præsenterer stavelsesblokke som et alternativ, man kunne lære.

Under Joseon-dynastiet forbandt eliter ofte Hangul med folkesproglig skrift, mens kvinder brugte det til at udvikle private litterære og kalligrafiske kulturer. Hangul blev senere det koreanske sprogs standardskriftsystem; 퍍 er et eksempel på dets stavelsesstruktur.