Samaritansk okklusionstegn

Sæt det efter den konsonant, det ændrer. I tekstens rækkefølge kommer konsonanten først, så dette tegn og derefter eventuelle vokaltegn. Hvis der også er dagesh, skal okklusionen indtastes først; visuelt står dagesh ovenover.

Det markerer samaritansk konsonantforstærkning: en u-lignende glidelyd kan nærme sig b. I nogle ord skelner det også et personnavn fra en homograf, altså et andet ord med samme stavemåde.

Hvordan kom tegnet ind i samaritansk skrift?

Det hører til et senere sæt samaritanske læsetegn. Det bredere sæt udviklede sig omkring overgangen fra det 12. til det 13. århundrede sammen med de ældste bevarede samaritansk-hebraiske håndskrifter.

Samaritansk skrift udviklede sig fra en lineær form af oldhebraisk og sandsynligvis direkte fra fønikisk, en oldtidsskrift fra det østlige Middelhavsområde. Der er uenighed om, hvornår den blev et selvstændigt alfabet.

I det 10./11. århundrede blev arabisk det samaritanske samfunds hverdagssprog og litteratursprog, mens samaritansk hebraisk forblev knyttet til bøn og hellig brug. I det 20. århundrede dukkede festdigte på arabisk skrevet med samaritanske bogstaver igen op, især ved højtider.

Hvorfor ser tegnet ud til at svæve?

Det svæver, når ingen samaritansk konsonant bærer det. Dette ikke-mellemrumsskabende diakritiske tegn placeres over den konsonant, det ændrer, og har ikke sin egen normale bogstavposition. En skrifttype med begrænset støtte til samaritansk skrift kan også placere det forkert.