Tyssende ansigt

Som regel ”det bliver mellem os”, ikke ”hold kæft”. Efter sladder, nyheder eller en lidt for ærlig tilståelse er shh’et konspiratorisk: behold det, du lige har læst, for dig selv, og send det ikke videre. Uden optakt tager den betydning fra samtalen: ”skru ned”, hvis chatten blev larmende, et drillende hint, hvis tonen allerede var legende. Er du i tvivl, så spørg privat, før du fortæller noget videre.

Er 🤫 uhøfligt?

Det kan det være, rettet mod en, der taler. En enlig 🤫 som svar på en klage eller midt i et skænderi virker nedladende, som at tysse på et lille barn. Med 😉 eller 🤭 bliver det en joke mellem medsammensvorne; vil du virkelig have diskretion, så skriv ”det bliver mellem os”. I formelle arbejdschats: lad være.

Fingeren på læberne er en gestus, der er tusinder af år gammel

Historien begynder i det gamle Egypten, hvor guden Horus som barn blev vist med en finger i munden, et tegn på barndom og ikke et shh; Pyramideteksterne, religiøse skrifter indhugget i kongelige pyramider, beskriver ham sådan. Senere græske og romerske billeder lagde fingeren mod læberne, forfattere læste det som en opfordring til tavshed, og Horusbarnet, som de kaldte Harpokrates, blev en gud for tavshed og hemmeligheder.

Forslaget om emojien til Unicode i 2016 angav ”hush”, ”shhh” og ”quiet” (stille) som betydninger.