Variationsvælger 120

Brug den kun som anden del af et registreret par. Alene formidler VS120 ingen besked; den er en vælger uden egen bredde, som anmoder om en bestemt glyf for tegnet lige før. Hvis det præcise par ikke er registreret eller understøttet, ændres intet synligt.

Udviklingen af ideografiske variationsvælgere går tilbage til 1997. Ren tekst havde brug for en måde at bevare en valgt glyf — den tegnede form af et kinesisk, japansk eller koreansk tegn — i navne, stednavne, ordbøger og forlagsregistre.

Tidlige forslag gjorde det muligt at eksperimentere med ideografiske varianter. Senere gjorde den vedligeholdte Ideographic Variation Database (IVD), et register over aftalte sekvenser, registrerede par til den meningsbærende enhed. Det supplerende vælgerområde blev kodet i Unicode 4.0 i 2003; det er kodepunktets år, ikke det typografiske problems. Adobe-Japan1, en samling japanske skrifttypeglyffer, kom med i registret 2007-12-14. Forskellige samlinger kan bevare forskellige godkendte glyfkonventioner for kinesiske tegn.

Hvorfor ser Variationsvælger 120 tom ud?

Den har ingen egen glyf. Unicode behandler variationsvælgere som tegn uden bredde, der som standard ignoreres. Et gyldigt, understøttet par kan få det foregående grundtegn til at bruge en anden tegnet form; et par, der ikke er understøttet eller registreret, lader grundtegnet se normalt ud og skjuler vælgeren.

En skrifttype kan understøtte grundtegnet uden at understøtte det præcise par, så skrifttypevalg skal tage højde for hele sekvensen. En editors visning af skjulte tegn kan vise en markering, men den er et fejlfindingshjælpemiddel og indgår ikke i tekstens udseende.