Variationsvælger 139

Den vælger en glyfvariant; den er ikke et ord eller et billede.

Den virker kun efter et grundtegn. Et registreret par kan angive en bestemt tegning af et ideogram, altså et skrifttegn, der bruges på kinesisk, japansk eller koreansk. Det er nyttigt, når ren tekst skal gemme flere detaljer om glyffen, end en standardskrifttype viser. Selve tegnet er det samme; kun den ønskede form ændres.

Mekanismen blev formaliseret med det supplerende område for variationsvælgere i Unicode 4.0. Senere blev par registreret i Ideographic Variation Database, en database over ideografiske varianter. Det er en teknisk løsning til præcis tekst, ikke et kulturelt tegn med sin egen læsning.

Hvorfor blev den skabt til ren tekst?

Den bevarer en præcis form, når skrifttypevalget ikke er nok.

Den blev skabt til tekstoplysninger, som ikke kan gemme et valg af skrifttype. CJK-udgivelser, forskning, offentlige systemer og japanske navneoplysninger kan kræve en bestemt form blandt regionale varianter eller varianter, der bruges i en bestemt samling.

Resultatet afhænger af grundtegnet og registreringen: Denne vælger betyder ikke i sig selv “den japanske form” eller “den kinesiske form”. Andre vælgerfamilier håndterer andre registrerede varianter, herunder emoji-visning. Hvis et program eller en skrifttype ikke understøtter parret, vises grundtegnet normalt, og vælgeren ignoreres. Sæt den direkte efter det tilsigtede grundtegn.