Variationsvælger 73

En variationsvælger kan anmode om en bestemt glyf efter et grundtegn.

En ideografisk variationssekvens (IVS) består af et grundtegn fulgt direkte af vælgeren. I et registreret par angiver vælgeren over for en understøttende skrifttype, hvilken tegnform der skal bruges, uden at ændre tegnets identitet. VS73 har ingen selvstændig læsning. Hvis et redigeringsprogram understøtter Unicode-indtastning med hexadecimale værdier, er E0138 værdien, der skal indtastes; kommandoen afhænger af programmet.

Det oprindelige problem var at bevare en tegnform i ren tekst, hvilket ikke kunne klares alene ved at vælge skrifttype. Et Unicode-forslag dateret 2000-08-15 beskrev usynlige vælgere, der virker efter bestemte grundtegn. Den senere Ideographic Variation Database (IVD) gjorde det muligt for CJK-tegnsamlinger (kinesiske, japanske og koreanske) at registrere former til regionale, forlagsmæssige, offentlige og videnskabelige behov. Adobe-Japan1, en japansk tegnsamling til skrifttyper, blev registreret i IVD den 2007-12-14.

Hvorfor forsvinder variationsvælger 73?

Fordi vælgere ikke har deres eget synlige mærke.

Hvis et par af grundtegn og vælger ikke understøttes eller er tildelt, vises grundtegnet normalt, som om det stod alene; vælgeren tilføjer ikke noget synligt mærke.

Skrifttyper kan angive understøttede par i en OpenType Format 14-tegnkodningstabel, en liste over kombinationer af grundtegn og vælger. Hvis appen eller skrifttypen ikke understøtter et par, vises den ønskede tegnform muligvis ikke.

Giv ikke VS73 en privat betydning

En tegnvariant, der skal kunne overføres mellem systemer, skal indgå i en sekvens, som Unicode definerer eller registrerer. Hvis du føjer VS73 til et vilkårligt tegn, opstår der ikke en pålidelig privat stilkode; en anden app kan ignorere parret.

Brug en dokumenteret sekvens, når teksten kræver en bestemt tegnform. En privat aftale kræver et særskilt format, som begge parter forstår.