Variationsvælger 91

Den anmoder om en glyfvariant; alene betyder den intet.

Det tidligste dokumenterede designarbejde med mekanismen stammer fra 2003. Formålet var at løse et problem med almindelig tekst: at bevare en valgt glyfform uden at være afhængig af formateret tekst eller et skrifttypeskift. Først kommer grundtegnet, derefter vælgeren.

Mekanismen førte senere til Ideographic Variation Database (IVD). Samlingerne gør det muligt for forskere, myndigheder og forlag at registrere forskellige regionale eller historiske Han-glyfvarianter og holde hver registreret sekvens entydig. Det er en forskel i glyf, ikke en ny betydning af et ord eller symbol. Funktionsmæssigt er VS17 den nærmeste slægtning: den første supplerende vælger, der bruges i registrerede IVD-sekvenser. Vælgerne kan ikke erstatte hinanden.

Hvorfor forsvinder VS91 eller gør ingenting?

Ugyldige eller ikke-understøttede sekvenser skjuler vælgeren og lader basisglyffen være uændret.

Variationsvælgere har ingen synlig glyf i sig selv. En implementering, der følger standarden, giver kun vælgeren en fastlagt virkning, når parret af grundtegn og vælger indgår i en godkendt standardiseret, emoji- eller ideografisk sekvens. Ellers ignoreres vælgeren som standard, og grundtegnet vises normalt.

Undersøg kodepunkterne for at se, om vælgeren overlevede indtastning eller indsættelse; led ikke efter et synligt mærke. En app uden understøttelse af variationssekvenser kan behandle vælgeren, som om den ikke var til stede, ved visning, søgning, sortering eller fortolkning.