Z-skemasammensætning

Det sammensætter to Z-skemaer, altså navngivne systembeskrivelser. Et skema er en navngiven blok af variabler og betingelser, der beskriver en systemtilstand eller operation. Variablerne for tilstanden efter den første operation svarer til dem for den tilstand, den anden forventer før start; Z skjuler denne fælles mellemliggende tilstand i resultatet.

Z blev udtænkt i slutningen af 1970’erne til at beskrive computersystemer med matematik og udviklede sig gennem 1980’erne. Den første bredt udgivne referencemanual udkom i 1989. Z bygger på mængdelære, matematikken om samlinger, og prædikatlogik, der udtrykker betingelser, som kan være sande eller falske.

Brug kun ⨟ i Z-notation

Det er en operator i Z’s skemakalkyle, altså reglerne for at kombinere skemaer. Den står ikke for generel sammensætning af funktioner eller relationer.