Arabisk bogstav dotless beh

Den bevarer en bogstavform uden at afgøre, hvilken konsonant med prikker den står for. I tidlige arabiske manuskripter kunne den samme uprikkede tand stå for bāʾ, tāʾ, thāʾ, nūn eller yāʾ alt efter sammenhængen. Prikkerne adskilte konsonanterne.

Er ٮ et gammelt arabisk bogstav?

Det gengiver historisk skrift og er ikke en moderne stavemulighed. Den arabiske skrift udviklede sig gennem nabatæisk-arameiske og paleoarabiske stadier; de tidligste daterede indskrifter med hele det arabiske bogstavinventar dukker op i slutningen af det femte århundrede e.Kr. I den tidlige skrift kunne flere konsonanter dele skelet, mens prikkerne viste forskellene.

I dag bruges ٮ til rasm-transskription og undervisning i manuskripter: rasm er tekstens skrevne omrids, især når prikker eller andre læsemærker mangler. De prikkede bogstaver ب, ت og ث deler grundform; ن og ي kan også have samme tand i visse positioner. Det beslægtede arabiske tegn ڡ står for fāʾ og bevarer en anden bogstavform.

Hvordan skriver man dotless beh?

Søg efter “dotless beh” i en Unicode-tegnvælger. ٮ er sit eget grundtegn, ikke et almindeligt bogstav, hvor prikken kan fjernes; arabiske konsonantprikker er kodet sammen med bogstaverne.

Det forbindes til begge sider, så arabisk tekstbehandling vælger form ud fra nabobogstaverne. Hvis tegnet står alene eller ikke forbindes, kan skrifttypen mangle den nødvendige form, selv om teksttegnet er korrekt.